Zupp skriver kontrakt med Clown Poker
Cooper - 01/04 2009 - 0 kommentarer
Clown Poker er et nyt skin på ipoker netværket, og bag det nyåbnede pokerrum finder man en spøjs ejerkreds bestående af en israeler, en islænding og en forhenværende cirkusartist, som optrådte under navnet 'Ranslirpa'.
"Vi ser det som en åbenlys mulighed at forene cirkus og poker. Når man ser på det danske marked, og medierne som dækker spillerne, er der en stor interesse for klovneri og spas. De danske pokerspillere elsker at udfordre hinanden i såkaldte 'grudgematches', hvor de f.eks. spiller bordtennis mod hinanden om en million kroner, og bruger en stegepande som bat", fortæller islændingen Glettingur Gudmundsson, som er en pengemændende bag det nye pokerrum.
"Vi har bedt 'Ranslirpa' om at bruge sin viden og erfaring til at finde en stærk dansk pokerprofil, som passer ind i vores cirkus team og her er Zupp et oplagt valg" - fortsætter Glettingur Gudmundsson.
"Da jeg blev kontaktet af Clown Poker, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var et oplagt samarbejde, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg elsker at klovne, og hvis jeg kan få penge for det, så er et af mine store mål i livet gået i opfyldelse" - fortæller Zupp.
"Jeg har allerede planlagt mit første klovne stunt i samarbejde med Clown Poker, og det er i al sin enkelthed en pælesidning i øresund på 48 timer, hvor jeg grinder $2/$4 på Clown Poker. Alle de andre wannabe clowns som AlexKP og Kipster 'Brøndby' Hougaard kan bare komme an" - slutter Zupp.
Cirkusartisten 'Ranslirpa' oplyser, at Zupp kun vil være iført en rød plasticnæse under eventet, og at han ikke vil bruge sikkerhedsline.

Gevinster hos Clown Poker er skattefrie for danske spillere.


