Theo Jørgensen: I kan bare komme an!

Jacob Hansen, Tipsbladet - 26/01 2006 - 0 kommentarer

Han kender sit værd, europamesteren Theo Jørgensen. Han nyder livet som professionel pokerspiller. Mest når han ligger på stranden i Aruba med kæresten. Mindst når han taber 300.000 kroner på to dage, som det skete en gang i Amsterdam.

Nedenstående artikel er udlånt af tipsbladet og kan læses i deres pokertillæg, et 28 siders tillæg, som udkommer som en del af fredagens TIPS-bladet Weekend.

»Ja, det er ikke noget problem, bare det ikke bliver om morgenen«. Sådan lød svaret, da undertegnede forsøgte at sætte Theo Jørgensen i stævne til dette interview, og har man bevæget sig bare en smule i pokermiljøet ved man, at disse spillere sjældent er til at tale med før klokken har rundet 12 om formiddagen, så derfor planlægger man heller ikke et interview før mere almindelige lønslaver er i gang med frokostpausen.

Og således kunne vi i al fordragelighed enes om en kl. 13-aftale med europamesteren i 7-card Stud fra 2004 på Café Sommersko, pudsigt nok på en rockerkold januar dag. Og frisk og veludhvilet så han ud, Theo Jørgensen, men viste samtidig med sin bestilling af brunch, at pokerspillere altså lever efter en anden døgnrytme end »almindelige« mennesker. Men helt almindelig er han nu heller ikke.

Theo Jørgensen har igennem flere år skabt sig et navn i pokermiljøet. Han har tjent gode penge på det, og så er han sjældent bange for at sige sin mening.

Hvem er Danmarks bedste pokerspiller?

»Det er sjovt, for det er ikke første gang, at jeg har fået det spørgsmål, men det kommer helt an på, hvordan man ser på det, og jeg mener altså, at man er nødt til at dele det op i kategorier. Bedste Texas Hold'em No limit-spiller er uden tvivl Gustav Hansen. Bedste 7-card stud-spiller er Jan V. Sørensen, og så får du mig altså ikke til at stå at sige, at jeg er den bedste Pot-limit Omaha-spiller, det lyder sgu så usympatisk, men jeg har jo sagt, at alle bare kan komme an, og det kan man jo så udlægge, som man vil«, kommer det med et skævt smil fra Theo Jørgensen.

For snart et lille halvt år siden fremkom Theo Jørgensen i sin klumme i »Pokermagasinet« med en udfordring henvendt til alle, der turde tage den op. Eneste krav er, at udfordreren møder op med mindst 100.000 kroner, hvorefter Theo Jørgensen lægger et tilsvarende beløb i puljen. Maksimumbeløbet er til diskussion, men under alle omstændigheder udkæmper de to kamphaner herefter en pokerdyst én mod én, eller heads up som det hedder i pokersproget. Udfordreren vælger én slags poker, hvor de spiller om halvdelen af beløbet i dén disciplin, indtil én mand sidder med alle skillingerne, hvorefter de spiller et spil valgt af Theo Jørgensen selv, til én mand igen sidder med hele molevitten.

Hvad var baggrunden for at komme med sådan en udfordring?

Jeg harcelerede i min artikel over, at nogle formiddagsaviser med pokerens fremmarch meget gerne ville skrive om det, men tilsyneladende samtidig ikke ville sætte penge til side til at betale en kompetent person til at skrive kvalificerede bud på, hvordan man kommer til at tjene penge i poker. I det tilfælde der skulle være nogen, der heller ikke mener, at jeg aner en brik om poker, valgte jeg at bakke det op med at skrive, I kan bare komme an, lyder forklaringen.

Stor tro på sig selv

Selvom der er mange penge på højkant i udfordringen, selv for en pokerspiller, er det ikke frygten for at sætte dem over styr, der bekymrer Theo Jørgensen mest ved udfordringen. »Det kommer til at rive endnu mere, at jeg kommer til at ligne et fjog, hvis jeg taber«, kommer med et stort grin fra manden, der sjældent lider af mangel på selvtillid, hvilket han også mener, er en forudsætning for at klare sig i pokerbranchen.

»Jeg tror, at det går meget igen hos pokerspillere. Man kommer ingen steder inden for dette spil, hvis man ikke har stor tiltro til egne evner, og det kommer selvfølgelig til at skinne igennem en gang imellem. Jeg nægter at tro på, at du kan vinde særlig meget, hvis ikke du har ekstremt stor selvtillid, og jeg har stor tiltro til mine egne evner, det indrømmer jeg gerne«.

»Selvfølgelig er der ting, som jeg kan gøre bedre, f.eks i Texas Hold'em No Limit, et spil som jeg umiddelbart synes, er det sværeste pokerspil, men generelt har jeg en stor tillid til mig selv. Ellers ville jeg jo heller ikke have meldt ud, at »I kan bare komme an«.

»Men det irriterer heller ikke mig personligt, at folk har stor tiltro til sig selv, det er der flere, der har, bare se på en som Gustav Hansen, men det irriterer mig, når folk ikke selv kan se, at de har spillet en hånd dårligt. Og der mener jeg virkelig, at der er nogle unge mennesker i miljøet i øjeblikket, der har så stor tiltro til deres egne evner, at de ikke kan forestille sig, at de kan lave en fejl, og selv når de laver én, nægter de at erkende det. Det er i mine øjne en af de vigtigste ting i poker, hvis man vil have succes. Man må erkende sine fejl, og frem for alt lære af dem, ellers får man meget svært ved at blive bedre.«

»Jeg mener selv, at jeg altid har været ganske god til at erkende det, når jeg har lavet en fejl, og fejl er egentlig det eneste nu, der virkelig kan tænde mig af. Tidligere kunne jeg gå og skumle i flere dage, hvis jeg havde tabt, men nu er jeg nået dertil, at hvis jeg mener, at jeg har spillet hånden 100% korrekt, men stadig tabt, er der ikke noget at gøre ved det, og så er det ude af kroppen på et øjeblik. Men hvis jeg ved, at jeg har tabt fordi, at jeg har lavet en fejl, kan jeg gå og være sur i flere dage«.

Skulle det ske, at Theo Jørgensen render rundt og er knotten et par dage, kan han tanke humør fra sin datter, der snart runder sit første leveår. Og det kunne meget vel være gået anderledes. Han fortæller.

»Min kæreste fik en infektion, der gjorde, at fødslen gik i gang tre måneder for tidligt. Fuldstændig panisk rendte jeg jo rundt på Rigshospitalet og ledte efter folk, der ville sætte odds på, hvor gode chancerne var for, at hun klarede skærerne. Man er vel pokerspiller, ikke? Det var der ikke nogen, der var meget for, indtil en sygeplejerske tog fat i kraven på mig, lige inden fødslen for alvor gik i gang og sagde til mig, »der er 50% chancer for, at hun overlever fødslen. Overlever hun, er der igen 50% chancer for, at hun klarer skærerne, og hun skal selv være i stand til det. Kan hun ikke klare sig på egen hånd, gør vi ikke noget for at holde barnet kunstigt i live«. Det er edderbankemig en hård melding at få, kort inden ens første barn skal fødes«.

Så man ikke er i tvivl om, at det var en hård omgang at komme igennem. Heldigvis klarede alle parter sig fint, og pigen er i dag sund og rask og uden mén, og den hårde oplevelse har faktisk i hans egne øjne gavnet ham i pokerspillet.

»Man er blevet lidt mere bevidst om, at det trods alt bare er et spil, når man sidder ved bordet, og på en eller anden måde synes jeg, at jeg er blevet en bedre og mere rolig spiller af det«.

Fra dealer til pokerprof

Nu vi er tilbage ved spillet, hvordan kom det egentlig så vidt, at Theo Jørgensen i dag sidder og stanger udfordringer ud til alle i den danske pokerbranche?

»Det startede tilbage i 5-6. klasse, hvor vi spillede 7-kortspoker, og max. måtte byde 16 kroner pr. hånd! Jeg syntes, at det var vildt fascinerende at sidde og se på de andres ansigter, deres fagter og hele deres kropssprog for måske på den måde at finde ud af, hvem man kunne bluffe, og hvem man ikke kunne«.

En kæreste drev Theo Jørgensen fra hjembyen Varde til Odense, hvor han søgte ind på kasinoet og fik job som dealer.

»Her begyndte jeg så at spille med kollegaerne, og var altid af den overbevisning, at de bare var dårlige. Jeg vandt stort set hver eneste gang, men det indgik ikke i mine tanker på det tidspunkt, at det muligvis bare var mine evner, der egnede sig til poker. Det måtte være de andre, der var elendige«, griner han.

Så forlod han kasinoet et års tid for at sejle rundt på et krydstogtskib, hvor han også arbejdede som dealer. Efter hjemkomsten til Odense begyndte han igen på kasinoet, inden han søgte mod hovedstaden, hvor der igen ventede kollegaer, man kunne tæve i poker.

»Det var fuldstændig samme scenarie, da jeg kom herover, jeg vandt langt flere gange, end jeg tabte, og først dér begyndte det at dæmre, at jeg muligvis var noget bedre, end jeg selv gik og regnede med, og at det ikke nødvendigvis bare var alle dem jeg spillede imod, der var dårlige. Og så eskalerede det stille og roligt derfra, til jeg stoppede på kasinoet i 2002.«

Efter at have sagt op begyndte Theo Jørgensen at studere på Handelshøjskolen, men det holdt ikke længe.

»Det kunne overhovedet ikke hænge sammen med at rejse ud til pokerturneringer, så jeg stoppede efter et semester«, fortæller manden, der endelig gjorde poker til en levevej i starten af 2003.

Har der været nedture undervejs?

»Ja, det oplever alle gamblere jo. På en tur til Amsterdam tabte jeg f.eks. 300.000 kroner på to dage, og det var selvfølgelig ikke sjovt. Når jeg er af sted på sådan en tur, er jeg ikke god til at stoppe spillet, selvom det går skidt, men ellers synes jeg altid, at jeg har været god til at holde mig væk fra spillet i en periode, hvis jeg ikke føler, at det går min vej. Måske det er derfor, at jeg har været forskånet for længerevarende perioder, hvor det ikke er gået godt, jeg har aldrig været ude i de der tre-seks måneders kriser.

Har du nogensinde tvivlet på, om du ville kunne leve af det?

»Ja, specielt efter sådan en tur til Amsterdam. På den tog jeg vel den forkerte beslutning i otte ud af 10 tilfælde. Hvis jeg kunne have bluffet, checkede jeg, når jeg callede, skulle jeg have smidt kortene, og omvendt. Så forsvinder selvtilliden hurtigt, og man begynder at tænke, at hvis jeg taber 300.000 om dagen, hvor mange dage er det så lige, at jeg har råd til? Og har jeg bare været heldig indtil videre? I de situationer begynder man at tvivle, men jeg har gjort det til en vane, hvis jeg har tabt stort, ikke at spille i fire-fem dage bagefter, for at få det hele på afstand. Det har virket godt for mig, men jeg tror i det hele taget, at det er en vigtig evne at have, for ellers kan man nemt ryge ned i et hul, hvor man bare taber og taber. Man skal virkelig være i stand til at starte på en frisk, uden at tænke for meget på, at man har tabt eksempelvis 300.000, for så begynder man at jagte de penge tilbage, og det er sjældent godt for ens pokerspil.«

Holder sig til Europa

Igennem årene er det blevet til en hel del rejser i pokerregi, også uden for Europa, men det er blevet langt mindre i de sidste par år.

»Tidligere var jeg ofte i USA og spille turneringer, men de sidste par år har jeg stort set holdt mig indenfor Europa, på råd fra min revisor. Af skattemæssige årsager rådede han mig til at holde mig indenfor EU, at spille på et offentligt kasino, og sørge for at betale en afgift til staten, af det jeg eventuelt vinder«.

Ligesom mange andre pokerspillere mener Theo Jørgensen ikke, at den danskelovgivning er specielt gennemskuelig på pokerområdet.

»Jeg var til møde med skattevæsenet i midten af december, og de ved ligeså lidt, som jeg gør. Nu har sat min indkomst til nul kroner de sidste to-tre år, samtidig med at jeg har betalt af på en ejerlejlighed, så jeg vidste, at jeg ville blive indkaldt, men det er også fint, for jeg vil meget gerne finde ud af, hvad jeg skal betale. Det er frustrerende ikke at vide, hvor meget man skal af med, men til det møde med skattevæsenet siger den ene, at »vi må jo finde ud af en betalingsordning«, mens en anden siger, at »det på den anden side også er uretfærdigt, hvis jeg har vundet dem på et kasino, for der har jeg jo betalt afgift«, så de aner heller ikke, hvad de skal gøre. Det kunne være rart med en præcis udmelding fra skattevæsenet, og de må gerne bruge mig som førstegangs-tilfælde. Og indtil der ligger en mere klar udmelding, tager jeg sandsynligvis ikke til andre turneringer udenfor EU end WSOP'en, men den kan jeg til gengæld nok ikke holde mig fra«, kommer det med et listigt smil fra Theo Jørgensen.

Og apropos World Series of Poker; da Theo Jørgensen i sidste års »Main Event« skulle i aktion for første gang på hvad der var turneringens tredjedag, opsummerede han pokerens udvikling meget fint, da han halvvejs igennem dagen lænede sig tilbage i stolen og med en hovedrysten udbrød. »En gang kendte man stort set alle, der var med til WSOP'en, nu kigger man rundt i et lokale med 2000 mennesker, og det er bare tredjedagen«, hvorved han referede til de knap 6000 deltagere, der var med til at gøre sidste års turnering til verdens største pokerevent nogensinde.

Hvad synes du i det hele taget om den udvikling, det har taget, specielt i forbindelse med WSOP'en?

»Jeg synes, at det både er fantastisk og skide sjovt, at det er blevet så stort.«

Du mener ikke, at der skal indføres kvalifikationsturneringer, for at skære antallet af deltagere i hovedturneringen ned?

»Nej, jeg synes sgu alle skal have lov at deltage. Af de små 6000 der var med sidste år, er det måske et engangstilfælde for lidt over halvdelen, og hvorfor snyde dem for oplevelsen?«

For nylig blev spillesitet Pokerchamps solgt til spillebørsen Betfair, for et beløb der svinger et sted mellem 100 og 150 mio. danske kroner. Blandt stifterne af Pokerchamps var Gustav Hansen som hovedaktionær, og flere andre af Theo Jørgensens venner. Theo Jørgensen selv fik også tilbudt en aktie, da sitet stadig var i udviklingsfasen, men afslog. Vi kunne ikke nære os for spørgsmålet.

Fortryder du?

»Det kan man roligt sige! Jeg er selvfølgelig ekstremt glad på drengenes vegne, men samtidig en lille bitte smule ærgerlig på egne vegne. Det var én gang i mit liv, hvor jeg ikke skulle have meldt pas!«, lyder det ærlige svar.

Til gengæld kan Theo Jørgensen så glæde sig over den forholdsvis nye aftale med spilleselskabet Bet24.

Hvad er din rolle for dem?

»Jeg skal repræsentere Bet24 i alle European Poker Tour-turneringer i løbet af sæsonen. Desuden skal jeg også stille op i diverse markeringevents. Ydermere kommer jeg til at fungere som en slags rådgiver for de spillere, der har vundet en plads ved en EPT igennem Bet24, og det glæder jeg mig meget til. Her kommer nogle spillere igennem, som for 10$ har vundet en plads til en EPT, og det er altså at blive smidt for løverne. Man har ingen anelse om, hvad man går ind til, hvis ikke man har prøvet det før, og her kan jeg fungere som en slags »bufferzone«, som kan komme med gode råd både før og under turneringen. Give dem fif om, hvad de skal holde øje med, og måske kender jeg nogle af dem, som de sidder med bord ved, og kan give nogle tip omkring dem. Det skulle da glæde mig, om man kunne hjælpe nogen godt i gang på den måde«.

Nu vi er ved snakken om pokerturneringer; Spiller man anderledes, jo længere man kommer frem i en turnering? Bliver man mere påpasselig, jo mere man har udsigt til at vinde?

»Min erfaring er, at der er stor forskel på amatører kontra professionelle på lige præcis det punkt, for amatørerne tænker over det. Lad os sige, at der er penge til de 40 bedstplacerede i en turnering, og der kun er 41 spillere tilbage. Her sidder jeg f.eks. ikke og tænker på, at jeg kommer i pengene, hvis jeg undgår at ryge ud som den næste, men det ved jeg, at måske fire modstandere gør. Så jeg bliver i stedet super aggressiv på det tidspunkt, for jeg er stort set ligeglad med, om jeg bliver nummer 41, 39 eller 4, det er førstepladsen, der tæller. Så jeg bruger det kun til at holde øje med, om jeg eventuelt sidder til bords med en amatør, der bare tænker på at havne i pengene«.

Sgu en meget fed tilværelse

For en mand der har prøvet at vinde Europamesterskabet i 7-card Stud, kunne man fristes til at tro, at svaret giver sig selv, hvis man spørger, «hvad har været den bedste oplevelse i forbindelse med poker«, men vi tog chancen alligevel, og svaret var overraskende nok ikke det forventede.

»Det var, da jeg lå på en eller anden privat strand på Aruba i november måned, og fra min liggestol kiggede ud over det glasklare vand, med to af mine bedste kammerater og min kæreste ved min side. Da slog det mig lige pludselig, at det er pokerspillet, der har bragt én hertil, og det faktisk ikke nogen helt tosset tilværelse!«

Hvad har så været den dårligste?

»Det må være førnævnte Amsterdam-tur, hvor der røg 300.000 på to dage. Det var højt spil og en kalkuleret risiko, men det var edderdrønemig ikke sjovt at sidde med tomme lommer bagefter.«

Mange spillere har et eller andet ritual før eller under spillet; hvad er dit?

»Jeg har en bøllehat, som jeg godt kan lide at have på, og den bliver vendt og drejet under sådan et spil. Hvis ikke det lige kører, men mærket på hatten sidder i panden, så må den drejes til den sidder et sted, hvor det går bedre, og kører det slet ikke med den hat, har jeg en reservehat klar«, skraldgriner vestjyden ved tanken om den hæklede bøllehat, der er reservehatten.

Hvordan ser fremtiden ud for Theo Jørgensen?

»Jeg føler mig ekstremt godt tilpas i cash-games, det spil synes jeg, at jeg har under kontrol. Nu vil jeg til gengæld gerne blive bedre til Texas Hold'em No Limit-turneringer, for det er der, jeg føler, at jeg kan forbedre mit spil mest. Og så vil jeg da meget gerne prøve at vinde en af de rigtig store turneringer. Ikke så meget for pengenes skyld, men lige så meget for at bevise over for mig selv, at jeg kan altså finde ud af det her«.

Kan du nogensinde forestille dig at lave noget andet?

»Ikke i min vildeste fantasi. Det er en fantastisk tilværelse, og kan vel sammenlignes lidt med at være professionel fodboldspiller, og vi har måske endda et endnu federe job, end de har. De har trods alt en træner, der kalder til samling en gang imellem, mens vi fuldstændig bestemmer over vores tid. Man kan trække stikket ud i 14 dage, hvis det er det, der passer én, og det er altså en luksustilværelse«, slår Theo Jørgensen fast, men inden han får lov at drage hjem til fruen og lillepigen, skal vi lige have
lokket et enkelt svar mere ud af ham.

Hvem er verdens bedste pokerspiller?

»Phil Ivey, det er hævet over enhver tvivl«.

Artiklen er udlånt af tipsbladet og kan læses i deres pokertillæg, et 28 siders tillæg, som udkommer som en del af fredagens TIPS-bladet Weekend.

Hvis du har lyst til at skrive en artikel om poker og få den udgivet på pokerpenge.dk, så send den til artikler@pokerpenge.dk

Du skal logge ind for at kommenterer. Hvis du ikke har en profil, kan du oprette en her. Det er ganske gratis.

Bet365 Poker

Bet365 Poker er en seriøs pokerudbyder med licens fra de danske spillemyndigheder. Hos Bet365 Poker får du turneringstokens til en værdi af €5 helt GRATIS og en bonus på op til €100.

Læs anmeldelse

Login






Glemt login Opret profil

Følg Pokerpenge.dk på Twitter
Bliv fan af Pokerpenge.dk på Facebook

Bet365 Poker

Bet365 Poker er en seriøs pokerudbyder med licens fra de danske spillemyndigheder. Hos Bet365 Poker får du turneringstokens til en værdi af €5 helt GRATIS og en bonus på op til €100.

Læs anmeldelse
© 2004 - 2017 pokerpenge.dk • sitemapinfoOnline poker guide