Live poker under faste rammer skal være lovligt, mener udvalg
Cooper - 24/03 2009 - 0 kommentarer
Det skal være lovligt at vinde penge i turneringspoker, men en enkelt person skal højst kunne vinde 7500 kroner i en lovlig turnering, og det må max koste 300 kr. at deltage.
Det mener et udvalg under Justitsministeriet, der netop har fremsat et forslag som nu er sendt til høring.
Selskaber, foreninger og enkeltpersoner kan dog kun få lov til at arrangere pokerturneringer, hvis de har fået en særlig tilladelse. Den enkelte spillers indskud må desuden højst udgøre 300 kroner, og der skal deltage mindst 10 personer i turneringen, hedder det i forslaget fra 'Udvalget om Hasardspil'.
Justitsminister Brian Mikkelsen vil endnu ikke tage stilling til hvordan et lovforslag kommer til at se ud. Det vil han nemlig først tage stilling til, når udvalgets betænkning har været i høring.
Kilde: Ekstra Bladet



