Sverige overvejer at blokere for udenlandske spiludbydere
Cooper - 04/04 2009 - 0 kommentarer
Italien har gjort det i en længere periode, og nu har svenske politikere også fremsat et forslag om at ip blokere for udenlandske spiludbydere, så svenskerne kun kan spille hos monopolet Svenska Spel.
De svenske internetudbydere er foragerede over forslaget, som strider med basale svenske frihedsrettigheder. I Sverige er der ikke tradition for at staten på den måde blander sig i hvad folk laver, så længe de overholder loven. Netop derfor vækker forslaget opsigt, fordi det ikke er ulovligt for svenskerne at spille poker hos udenlandske udbydere.
Italien har længe forsøgt sig med en lignende strategi, dog uden succes. Hver måned opdaterer de deres blacklist filter med domæner som skal blokeres. Så snart en spiludbyder er blevet blacklisted, redirecter de til et nyt domæne og kan på den måde fortsætte med at tilbyde deres service til italienske kunder.



