Dang-brødrene diskuterer strip og strategi
Cooper - 20/06 2010 - 0 kommentarer
Brødrene Di og Hac Dang er faste spillere på nettets højeste takster. Se deres grundige analyse af pokerhænder og stripklubber i Las Vegas her.
Di og Hac Dang er kendt som halvdelen af high roller-klikken, der også består af Tom ”Durrrr” Dwan og Phil Galfond. Det er sikkert grunden til, at de to Dang’er har sagt ja til at diskutere strategi i en længere, ny video på Phil Galfonds hjemmeside, Pokerstatic.com.
De to brødre er bedre kendt under aliaserne ”Urindanger” og ”Trex313”, som de jævnligt færdes under på de dyreste Pot Limit Omaha- og No Limit Hold’em-borde på nettet.
”The Bang Bang Dangs” leverer i videoen længere analyser af flere hænder. Blandt andet en hånd med Tom Dwan og Doyle Brunson i hovedrollerne fra sidste uges episode af tv-showet Poker After Dark. I hånden kalder Durrrr hele vejen til river med kun et par treere mod Doyles tre niere.
Brødrenes jonglerer med begreber som hand protection, implied odds, balanced range, table image, value bets og så videre. Det er vel og mærke i en hånd, der for udenforstående bare kunne ligne et par skødesløse kald af Tom Dwan.
De diskuterer desuden strategier for continuation bet (et opfølgende bet på floppet, efter man har raiset før floppet red.). Di og Hac kommer med generelle forslag til, hvornår du bør bette ud på floppet, og hvornår du med fordel kan checke.
Undervejs falder den muntre snak også på de bedste stripklubber i Vegas. Det kommer blandt andet frem, at Di ”Urindanger” Dang mener, at hans venner er nogle fisk på stripklubber og lader sig bluffe af danserne.
Se videoen med Di og Hac Dang her




