30. plads til Theo Jørgensen
Cooper - 17/07 2010 - 0 kommentarer
Den rutinerede dansker smed sit chiplead og sluttede langt fra det fine November Nine-selskab.
Det så ellers godt ud for de danske håb før dag 7, hvor Theo Jørgensen førte feltet an med en chip stack på over 9 millioner. Men en marginal-beslutning endte katastrofalt for danskeren, da han tabte turneringens hidtil største pot med blot et flush draw.
Hånden begyndte ellers helt uskyldigt, da Brandon Steven raisede preflop og fik et kald fra Theo Jørgensen og Sol Nguyen. Floppet slog K95 med to klør. Theo og Sol checker til Brandon Steven, der continuation better. Og så begyndte fyrværkeriet: Theo kaldte, men Sol Nguyen raisede. Det fik Brandon Steven til folde. Men Theo valgte derimod at give på nakken og re-reraise. Det raise fik dog ikke meget respekt fra Sol Nguyen, der går all in, hvilket praktisk talt gør danskeren pot committed.
Til de fleste chok var det to meget marginale hænder, som spillerne viste. Theo Jørgensen har A-3 i klør og skulle ud og fange et es eller en klør mod Sol Nguyens K-J off suit. Turn og river belønnede ikke Theo for de små 43 procent, som han havde for at vinde. I stedet sad han tilbage med en kritisk lav stack.
Dødsstødet faldt, da Theo endte all in mod John Racener. Danskeren holdte A-K uden nogen klør på et AT6-board, hvor alle var klør. Modstanderen John Racener havde A-Q, hvor damen var en klør. Turnen viser en modbydelig Q for Theo, hvilket gav Racener to par og efterlod Theo med blot to konger i bunken, der kunne redde ham. Miraklet udeblev og Theo Jørgensens ridt mod tinderne sluttede brat på en lunken 30. plads.
Københavneren, Mads Wissing, er sidste dansker tilbage blandt de 27 tilbageværende spillere. Han sidder i den nederste del af feltet med cirka 3 millioner chips.
Store navne som Michael ”the Grinder” Mizrachi og svenske William Thorsen er stadig med i kampen om førstepræmien på 9 millioner dollars.




