SKAT forlanger at 3 blokerer adgang til ulovlige sider
Cooper - 03/07 2012 - 0 kommentarer
SKAT har i denne uge offentliggjort en opgørelse over 12 hjemmesider som udbyder spil til danske kunder uden at have en gyldig licens. Internetudbyderen 3 har fået besked på at blokere adgangen til de ulovlige sider.
SKAT har i denne uge offentliggjort en liste over spiludbydere, som fortsat opererer ulovligt på det danske marked ved at tilbyde spil til danske kunder uden en gyldig licens.
For at dæmme op for det ulovlige udbud har SKAT beordret internetudbyderen 3 til at blokere adgangen til de ulovlige sider. Siderne tæller blandt andre iPokers Titan Poker, Winner.com, bet-at-home.com og Microgamings CoolHandPoker.
3 har nu 14 dage til at blokere adgangen for deres kunder til de ulovlige sider. Man oplyser desuden at man forventer at andre internetudbydere som for eksempel TDC automatisk vil følge eksemplet og spærre adgangen til sider uden gyldig licens.
Situationen ligner den som også er gældende i forbindelse med ulovlige musiktjenester på nettet, et problem som også er blevet løst i gennem danske retssale.
Tidligere i år blev det således krævet at 3 blokerede adgangen til streaming tjenesten Grooveshark, og helt tilbage i 2008 blev Tele2 beordret til at spærre selskabets kunders adgang til fildelingstjenesten The Pirate Bay.
Danmarks nye online spillelovgivning trådte i kraft i Januar 2012, og så mere end 40 udbydere anmode om en dansk spillelicens. Alt i alt har 38 af disse fået licenser, inklusive giganter som Bet365 Poker, PartyPoker og Betsafe Poker.
En lignende situation kan man også finde i Belgien, hvor man har sortlistet i alt 30 spiludbydere, og krævet at internetudbydere blokerer kunder fra adgang.
Lovgivningen i Belgien er dog meget strammere end den er i Danmark, og blot fem udbydere har her fået lov til at udbyde lovlige spil med licens.






